Psykolog: Du skal acceptere hvem du er, så du kan ændre dig

hjælp-til-selvhjælp

Nu forstår jeg jo godt, at vi allesammen helt naturligt har en modvilje mod forandringer, fordi vi helt ærligt ikke er vant til dem. Forandringer kan være skræmmende og intimiderende for dem, der har det alt for behageligt i deres tryghedszone. Visse mennesker kunne måske endda sige, at de ikke ønsker at ændre sig, for det er ærligt talt slet ikke dem, og det føles ikke rigtigt.

Men hvorfor føles forandring ikke rigtigt?

Grunden til, at det ikke føles rigtigt, er, at vi er vanedyr. Når vi kommer ud af vores daglige gænge, begynder det at føles ubehageligt og underligt. Det er som at skrive med venstre hånd, når man er højrehåndet. Det føles bare vildt underligt og akavet, og man vil bare gerne gå tilbage til den måde, tingene plejer at være.

Er det nødvendigt konstant at lave om på sit liv?

Det er faktisk nødvendigt konstant at lave om på sit liv, for man skal kunne tilpasse sig sin egen unikke situation.

“Det er ikke den stærkeste af arterne, der overlever, og heller ikke den mest intelligente, det er den, der reagerer bedst på forandring”

– Charles Darwin

Hvad skal vi gøre, før vi kan ændre os?

Før vi overhovedet kan ændre på os selv, må vi acceptere, hvem vi rent faktisk er, siden vi har brug for et startpunkt. Det er som at bruge GPS eller Google Kort. Først skal vi finde ud af, hvor vi er nu (eller hvem vi er nu), og så skal vi finde ud af, hvor vi vil hen (eller HVEM vi ønsker at blive)

Og det første skridt er altid at regne ud, hvor du er nu (eller hvem du helt realistisk er nu) og bekræfte, hvor du er (eller acceptere, hvem du er). Når først du finder ud af, hvem du er helst realistisk, og accepterer, hvem du er, så er du KLAR til forandring.

Carl Roger sagde engang, “Det underlige paradoks er, at når jeg accepterer mig selv akkurat som jeg er, så kan jeg forandre mig”. – Carl Roger

Og bare for at du ved det, blev Carl Roger betragtet som en af den psykoterapeutiske forsknings stiftere, og han blev hædret for sin banebrydende forskning med en Distinguished Scientific Contributions pris fra American Psychological Association.

Carl Roger ved i bund og grund, hvad han snakker om

Okay, så for at hjælpe dig med at finde ud af og acceptere, hvem du er, skal du først prøve at beskrive generelt, hvem du tror, du er. Prøv at betragte dig selv som en videnskabsmand, der ser på et eksemplar. En videnskabsmand arbejder udelukkende med de nøgne kendsgerninger.

Husk at være ærlig, der er ingen her, der dømmer dig! Efter du beskriver, hvem du tror, du er, skal du prøve at finde begivenheder fra fortiden, der beviser din beskrivelse. Lad os for eksempel sige, at Steve er genert. Steve ved godt, han er genert, og har beviser fra sin tidligere erfaring. Han husker, at han i 8. klasse ikke kunne få sig selv til at invitere den pige, han sværmede for, Vicky, på en date. Selv i gymnasiet var han rædselsslagen, når han skulle være med til at fremlægge et gruppeprojekt.

Nu er det jo ikke meningen, at du skal blive ked af det eller noget. Jeg vil bare have dig til at finde ud af, hvem du er, med beviser fra dine tidligere erfaringer.

Hvad gør du så, efter du accepterer, hvem du er?

Nu, da du har fundet ud af og accepteret, hvem du helt realistisk er, skal du finde ud af, hvem du gerne vil blive til. Forestil dig, hvem du gerne vil være. Forestil dig denne fantastiske version af dig selv, der kan nå alle sine mål i livet. Og hvis du tror, at det ikke vil nytte noget bare at forestille dig dit nye fantastiske jeg, har du heldigvis uret. Du skal aldrig undervurdere hjernen!

Der er blevet forsket i, hvordan fantasien påvirker hjernen. De testede 3 grupper af basketballspillere.

  • Den først gruppe fik besked på at gøre ingenting.
  • Den anden gruppe fik besked på at forestille sig, at det lykkedes dem at kaste bolden i kurven fra trepunktsområdet.
  • Den tredje gruppe fik besked på at øve sig i at kaste bolden fra trepunktsområdet

Den første gruppe viste (selvfølgelig) ingen forbedringer

Men den anden og den tredje gruppe havde lignende forbedrede resultater, selv om den anden gruppe kun forestillede sig, at de kastede bolden i kurven. Og det gælder ikke kun for basketball. Det er blevet bevist for andre aktiviteter, såsom klaverspil. Så forestil dig, hvem denne version af dig er, og lær dette ”nye dig” godt at kende.

Jo mere du OPFØRER dig som det “nye dig”, jo mere BLIVER du den person. Det, du gør, er dybest set at erstatte en gammel vane (eller et gammelt adfærdsmønster) med en ny vane (eller et nyt adfærdsmønster). Den letteste måde at komme af med gamle vaner på (som for eksempel at ryge) er at få nye vaner, der er sjovere og bedre for dig.

Lige til sidst

Hvis du gør alting rigtigt og er begyndt med at ændre dig, vil folk omkring dig begynde at lægge mærke til det. Du skal ikke tage dig af, hvad de siger, for når du begynder at ændre dig, kan folk ikke længere sætte dig i bås.

Skriv kommentar

Din email bliver ikke vist.


*


Pin It on Pinterest

Share This