Jeg spiser altid morgenmad.

Dermed ikke sagt at jeg altid står tidligt op, så jeg kan fremtrylle et gourmet-morgenmåltid af pandekager og eggs-benedict (Ann-Christines er virkelig lækker) – selvom jeg af og til tager mig god tid med brunch i weekenden – i stedet for, blender jeg tit en smoothie for at få en god start på dagen.

Jeg laver som regel mindst en smoothie med avocado om ugen, når jeg er hjemme, og snupper for det meste også en fra min lokale juice bar i ugens løb. De er forfriskende og mætter, men de ligger ikke tungt i maven, så de er lækre om morgenen. Kan du se, jeg er fan af smoothies?

Studier viser, at hvis du spiser en sund morgenmad, kan det hjælpe med kognitive funktion (især hukommelsen), og det kan endda forbedre humøret. Det er vigtigt, så jeg kan koncentrere mig på arbejdet. Jeg kommer avocadoer i min morgenmad (i smoothies eller andre former for morgenmad) for mens de smager let og forfriskende, er de også en næringsrig frugt med monoumættede fedtsyrer (det er det gode fedt!)

EKSPERIMENTER MED SMOOTHIE INGREDIENSER

Med hundreder af tusinder af kombinationer af frugter, grøntsager og naturlige sødestoffer, gør smoothies det nemt at få de ernæringsmæssige fordele ved at spise morgenmad, uden at det bliver kedeligt. Jeg afprøver altid nye opskrifter, men jeg ville lige dele den, jeg bruger mest (1 portion):

  • 1 frossen banan (jo mere moden, jo sødere)
  • ½ avocado
  • 1¼ dl. mandelmælk
  • En smule honning eller agave

Jeg vil opmuntre dig til at prøve dine egne smoothie kombinationer –  vær kreativ! Her er det generelle format, jeg følger, når jeg eksperimenterer:

  • 1¼ – 2½ dl. væske (nøddemælk eller almindelig mælk, juice, kokosvand eller vand)
  • ½ avocado (denne superfødevare tilføjer gode fedtstoffer)
  • Frossen frugt efter ønske op til toppen af væsken (frossen frugt gør den tykkere)
  • En håndfuld grønt for ekstra næringsstoffer – du kommer slet ikke til at smage det (spinat, grønkål)
  • Eventuelt ekstra:
    • 1 spsk. chiafrø for ekstra antioxidanter
    • Proteinpulver (jeg kan lide ærteprotein) eller mandelsmør, hvis du lige har trænet
  • Eventuelt sødemiddel (honning, agave, Stevia, ahornsirup)

Her er nogle gode gamle opskrifter, så du kan komme i gang.

BLIV INSPIRERET MED AVOCADO SMOOTHIE OPSKRIFTER

Avocado og melon morgenmadssmoothie

Denne smoothie er en dejlig blanding af grøn frugt og fedtfri mejeriprodukter, der holder sig godt i køleskabet op til 24 timer – så lav en dobbelt portion. Opskriften er med honningmelon, men andre søde melontyper kan også sagtens bruges.

Avocado og bær smoothie

Jeg opdagede denne smoothie på Instagram, og ku’ ikke få smidt ingredienserne – appelsinjuice, avocado, frosne blåbær, hindbær, kiwi og banan – hurtigt nok i blenderen! Ved opskriften står der, “hvor jeg kommer fra, kommer vi avocado i alt, så hvorfor ikke i smoothies?” Jeg er helt enig.

Pep og energi-smoothie

Der er ikke noget som et ekstra pep fra cayennepeber og ingefær til at få dig ud af sengen om morgenen, vel? Frossen mango og frisk avocado giver denne smoothie en lækker cremet balance. Jeg anbefaler at holde igen med cayennepeberet (i det mindste i begyndelsen) til du er blevet mere vant til det. Det kan være lidt overvældende.

Del gerne dine bedste smoothie opskrifter lige herunder 🙂