21 lister du SKAL lave for et mere tilfredsstillende liv

vær gladere

Jeg har ikke altid været sådan en, der laver lister.

Jeg har faktisk næsten altid været mere hen efter små-lapper-papir-allevegne-og-gang-i-fem-dagbøger-ad-gangen typen.

Men efter jeg sidste år forskede i det og interviewede nogle af de mest succesrige mennesker, er det gået op for mig, at en organiseret tilværelse er en grundlæggende nøgle til succes.

Og det er heller ikke kun organisering på kontoret eller systemer og processer det drejer sig om, det er organisering af hele ens dag, hele ens uge, hele ens liv. Succesrige, tilfredse, glade mennesker har flere revolverende lister, som de jævnligt prioriterer og redigerer.

Hvis du, som jeg var, er omgivet af Post-its og er klar til at lave om på det, er der her nogle måder til at få dig i gang.

Nu er notes-app’en på min iPhone fyldt med lister (og nu hvor jeg har muligheden, vil jeg lige nævne Evernote til iPhone og Android). Uanset, hvordan du nedfælder dem og opbevarer dem, bør du overveje at føje lister til din plan for at besejre 2016.

1. Dine vigtigste prioriteter

Vi har brug for en liste til at holde styr på alle de andre lister.

Det sker tit, at vi fokuserer på mål for vores karrierer eller vores helbred, men vi glemmer de mange andre områder i livet.

Hvad er egentlig det allervigtigste for dig, helt overordnet? Hvis du ser tilbage om 5 år, hvad vil du så ønske, du havde brugt mest tid og energi på?

De fleste ting på denne liste vil ikke være meget anderledes, men hvis du bliver arbejdsløs eller bliver skadet, kan “yderligere indtægt” eller “genoptræning af knæ” blive føjet til listen midlertidigt. Lav en liste over prioriteter som vejledning til resten af listerne.

2. Store livsdrømme

Det er tit, vi ikke opnår de store ting i livet, fordi vores mål ganske simpelt ikke er inspirerende. Afbetal gæld, tab fem kilo, tag på ferie, det er alt sammen ganske udmærket, men får de dig op på dupperne til det følgende år? Vil de få dig til at holde ud, når der er hårde tider? Sikkert ikke. Tag dig tid til at forestille dig dit drømmeliv i det næste år, fem år, ti år, hvis alle dine drømme gik i opfyldelse, hvordan ville livet så se ud? Det her er endnu en liste til at styre dine efterfølgende lister, for hvis de ikke er i overensstemmelse med dit drømmeliv, kan vel bare være lige meget alt sammen?

3. Bøger du vil læse

Mange af os indrømmer, at vi gerne vil læse mere, men ifølge en nylig undersøgelse, har over en fjerdedel af alle amerikanere ikke åbnet en bog – hverken på tryk eller digitalt – i det seneste år. Jeg har mistanke om, at en af grundene til, at vi aldrig når dette mål, er at vi bare tænker “jeg vil læse mere i år!” uden at lave en liste over bøger eller tage i betragtning hvor og hvornår, vi kan finde tid til at læse. Er du ikke sikker på, hvilke bøger, du skal læse? Overvej dine store livsdrømme og hvilke bøger, der vil hjælpe dig med at få dem til at gå i opfyldelse hurtigere? Her er desuden alletiders liste til at få dig i gang.

4. Nye ting at prøve

Ifølge adfærdsterapeut Andrea Kuszewski udløser nye oplevelser en frigivelse af dopamin, som motiverer os, hvilket derefter fører til neurogenese, dvs. skabelsen af nye neuroner og nye neuronforbindelser. Restauranter, hobbyer, opskrifter, man kunne godt opdele denne liste i forskellige underlister. Omkring marts løber vi tør for krudt med hensyn til vores mål, vi falder tilbage på gamle vaner eller ender simpelthen med at kede os. Vær kreativ og tag denne liste frem, når du føler, at livet bare går i sin gamle kedelige gænge.

5. Steder at besøge

Det er sket for os allesammen, vi ser en scene i en film eller læser et afsnit i en bog om et eller andet sted, og der er noget, der rører sig i os. Tag et øjeblik til at skrive det ned. Du kan også tilføje mere abstrakte men muligvis realistiske steder som “restaurant i en skyskraber” i stedet for en bestemt tagrestaurant i New York City.

6. Næste skridt på arbejdspladsen

Din liste over Store Livsdrømme omfatter sikkert at få en stor forfremmelse på arbejdet, blive førende på dit felt eller blive selvstændig. De mål kan være 6 måneder eller 6 år ud i fremtiden, men hvad kan du gøre i denne uge? Denne måned? Lister betyder ingenting uden handling, så bestem, hvad du kan GØRE, og gør det snart.

7. Ting, der skal opdateres

Du har langt om længe fået nok p2a arbejdet, og dit CV er to år gammelt. Du mister en større klient og du har ikke rørt vidnesbyrdene på dit websted siden du lancerede virksomheden for nogle år siden. Du kunne sparke dig selv. Vi har allesammen været der, men for at forhindre dette skal vi have en repeterende liste til at minde os om tingene – opdatere profilbillede, CV, online portefølje, LinkedIn profil, osv.

8. Konferencer at deltage i

På trods af fremskridt inden for video konferencer, er der alligevel noget magisk over at være til stede i egen høje person. Det er derfor, jeg vælger at gå ind og interviewe gæster til mit show personligt, selv om det ville være lettere og billigere med Skype. Konferencer og kurser tager dig ikke blot ud af din dagligdag, de giver anledning til samtaler, sætter dig i forbindelse med ligesindede, og hvis de er billetprisen værd, vil de inspirere og motivere dig. Læg mærke til, hvilke konferencer sender dine kolleger hjem med hovedet helt i skyerne, og overveje at skrive disse på din liste til det følgende år.

9. Forskellige ideer

Denne liste er guld værd. Det kan være fjollede ting, du skriver ned, når du har fået et par genstande for meget, eller det kan være opfindelser, der ender med at forandre hele industrier. Når inspirationen melder sig, skal du holde fast på den! Skriv dine ideer ned så hurtigt som muligt og se gennemse dem ofte for at se, hvad du stadig synes er en god ide. Jeremy Cowart, kendis-fotograf og kreativ idémand, giver en ny idé to måneder, og hvis han stadigvæk er vild med den, gør han noget ved den. (De fleste overlever ikke så længe).

10. Folk du vil sætte dig i forbindelse med

Hvem er de ledere i din industri, som du ville elske at købe kaffe til? Hvem holder foredrag på konferencer, hvor du kan købe en VIP middag med dem? Hvem ville være alletiders person at samarbejde med en skønne dag? Hvem ville du hyre som mentor så snart du har penge til det? John Lee Dumas, stifter af Entrepreneur on Fire, som indbringer over 1 mio. kr. om måneden, tilskriver sin enorme succes til at have investeret i en mentor, og det kunne også blive vendepunktet for dig en dag inden så længe. Skriv det ned og overvej, hvordan og hvornår du kan få kontakterne skabt.

11. Ting du har udrettet

Som de fleste, der er vilde med lister, er jeg motiveret og passioneret. Det er tit min indsats for fremtidige mål udmatter mig, fordi jeg har så meget tilbage, der skal gøres. Det er først for nyligt, jeg har fundet styrke i at skrive det ned, jeg allerede har gjort. Det bringer håbet tilbage, det giver drømmen vinger igen og afføder nye ideer. Prøv at gøre det en gang om måneden eller en gang om ugen!

12. Hurtige opgaver

Har du ti minutter til overs? Du kan tørre køkkenbordene af, tømme affaldsmappen på din computer, eller alle mulige andre hurtige opgaver, der står og venter. Denne liste er bedst for de små ting, der hober sig op og ender med at tage flere timer senere, hvis vi ikke klarer nogle få af dem om ugen, som for eksempel at sortere posten or organisere din indbakke.

13. Skal gøres før eller senere

Det er ikke en høj prioritet at rydde op i skabet i entreen, men engang om måneden, når du skal grave dig igennem det og får helt lyst til at kværke nogen, er det vigtigt. Hvis du pludselig har en lørdag, hvor du ikke har noget at lave, kan du krydse et par ting af denne liste.

14. Ting, du vil købe dig selv

Ligesom at rydde op i entre skabet, er købet af et nyt sofabord ikke noget, der absolut skal gøres lige nu. Når du får et bonus kan du blive fristet til at købe den nyeste smarte himstregims, og hvis du har denne liste, vil det minde dig om, hvor irriterende det skæve bordben på sofabordet var til julefesten og det vil gøre dig bedre i stand til at beslutte, hvad du skal bruge det bonus på.

15. Gave ideer

Siden du lige har overlevet, æhm, jeg mener nydt, helligdagene, ved du lige, hvad jeg mener. Du ser det perfekte tørklæde til en julegave til din søster i maj. Du finder den perfekte gaveide til din far, men du har glemt alt om det fire måneder senere, når hans fødselsdag står for døren. “Hvad var det nu, jeg så?!” Aldrig mere. Skriv det ned og tak dig selv senere.

16. Ting, du ikke gør mere

Denne liste kan være effektiv. Du kan gøre dette til en liste over de dårlige vaner, du gør kål på, og ved at skrive den i nutid, gør du hver ting en mantra for succes. Jeg drikker ikke længere cola. Jeg bruger ikke telefonen, når jeg spiser middag med familien. Jeg er holdt helt op med at spise sukker. Prøv det selv og se resultaterne.

17. Hvad er du taknemmelig for

Endnu en effektiv liste. Der findes dagbøger, der er udviklet omkring taknemmelighedens magt, og der er nu mange dag-planlæggere, der har plads til dine overvejelser om dette hver dag. Føler du dig #velsignet? Skriv det hele ned. Er du trist? Læs denne liste, når du hænger lidt med næbbet.

18. Få udløb for kreativiteten

Kreativitet er noget, succesrige mennesker udøver jævnligt. I dagens travle, præstationsprægede kultur kan vi godt gå hen og glemme, at vi overhovedet har hobbyer or interesser uden for arbejdet. Hvis du fatter kameraet, farvekridtene eller golfkøllerne, kan det være lige så terapeutisk som motion.  Hav en liste over ventende projekter og ideer til regnvejrsdage, når du har brug for inspiration, eller inspirerede dage, hvor du har brug for at få udløb for al din kreativitet.

19. Hjerne aflæsningsliste

Hvis du slet ingen lister har, kan det anbefales at begynde med den her. Du føler presset fra 10 ufærdige projekter og op til flere kreative ideer, du ikke engang er begyndt på endnu. Du er bagud med de lister, du allerede har. Læs bare det hele af på en gang, og vend så tilbage til at prioritere og sortere. Du vil få det meget bedre.

20. Fitness milepæle

Når du tænker på dine store livsdrømme, forestiller du dig sikkert, at du er i god form og fuld af energi. Det vil du ikke være, med mindre du gør sundhed og motion til en vane. Ligesom du har brug for de næste skridt for dit arbejde på at få din virksomhed op og stå, skal du tage skridt til at nå dit maratonløbende fremtidige jeg. Start med at løbe 5 km, hold op med at spise chokolade, køb udelukkende organisk, osv.

21. Finansielle milepæle

Samme som ovenfor. Du går ikke fra inkassatorer til gældfri fra den ene dag til den anden. Lav en liste over skridt, så du kan nå dertil. For eksempel, læg budget, betal Visa af, få studiegælden ned på xx kr., osv. En sund privatøkonomi er alfa omega til en lettere tilværelse.

Skriv kommentar

Din email bliver ikke vist.


*


Pin It on Pinterest

Share This