Hvad taler vi om, når vi taler om kærlighed?

Når vi taler om kærlighed, taler vi om noget uhåndgribeligt, noget, der kun eksisterer i vores hjerter og sind. Vi taler om den følelse, der har magten til at bringe lykke, tilfredsstillelse og glæde. Samtidig taler vi om en følelse, der kan føre til jalousi, frustration og vrede.

Der er to sider til kærligheden. Det er som en dygtig skuespiller, der kan spille to helt forskellige roller uden at lave den mindste smule om på, hvordan han ser ud. Kærlighed er vanskelig, bedragerisk og sandsynligvis den mest utrolige og ubeskrivelige følelse, der eksisterer.

1. Kærligheden er smuk og farlig.

Kærligheden kan være utroligt smuk. Den følelse, du får, når du ser dit barn, et kært familiemedlem, eller den person, du vil tilbringe resten af livet med i øjnene, kan slet ikke beskrives. Du kan ikke rigtig forklare, hvorfor du har tårer i øjnene, når du ser på vedkommende, men af en eller anden fortryllende grund, føles det bare perfekt.

Samtidig kan kærligheden være farlig. Den kan være farlig, når den person, du ser på, ikke elsker dig igen. Det kan være farligt, når du elsker nogen, der ikke har den følelsesmæssige styrke til at tillade kærligheden, eller som er i et kærligt forhold med en anden, der ville gøre alt for at beskytte denne kærlighed.

Kærligheden er det smukkeste på jorden, når den møder to mennesker, der vil det samme. Den kan samtidig være yderst farlig, hvis den møder to mennesker, der vil helt forskellige ting (hvis fx den ene er til muffins og den anden til sund mad).

2. Kærlighed er argumentation uden logik.

Når du er forelsket i nogen, ser du en anderledes udgave af personen, end alle andre gør. Du ser en perfekt udgave, mens andre ser den virkelige udgave. En, der er forelsket, har en forbløffende evne til at ignorere alle de negative egenskaber og karaktertræk af den person, vedkommende elsker.

Selv om den person, du er forelsket i, måske slet ikke gavner dig, overbeviser du dig selv om, at vedkommende er den perfekte partner og det perfekte menneske.

Dine følelser blænder din logiske fornuft. Du understøtter ikke argumenter med logik. Du understøtter dine argumenter med følelser. Det har ikke noget med argumentation at gøre, men med illusion.

3. Kærlighed er gyden mellem virkelighed og fantasi.

Nu ved du allerede, at den person, du er forelsket i, egentlig ikke er sådan, som du ser vedkommende. Den person, du elsker, er anderledes, mere sårbar og mere menneskelig. I samme øjeblik det går op for dig, at den person, du elsker, er et ganske almindeligt menneske ligesom dig, er det et afgørende øjeblik.

På netop dette tidspunkt beslutter de fleste mennesker sig til at gøre en ende på den forlorne kærlighed, selvom de havde chancen til at opleve, hvad det virkelig vil sige at elske. Det er i dette øjeblik, at du enten beslutter at give efter for din fantasi og nægte at acceptere virkeligheden, eller at velkomme virkeligheden og elske en anden med ærlighed og autenticitet. I forlængelse af dette, viser ny undersøgelse at det er en god idé at udtrykke sin kærlighed på sociale medier som Facebook. Studiet viser nemlig at de par som gør det, holder længere.

4. Kærlighed er frygt og lykke.

Kærlighed uden frygt findes dårligt nok, og kærlighed, der bunder i frygt, kan aldrig overleve. Jalousi, mistro og en omklamrende personlighed er resultatet af kærlighed, der bunder i frygt. Dette har ikke noget med sand kærlighed at gøre. Det er bare en cocktail af negative følelser, der bunder i din egen usikkerhed, du kalder kærlighed.

Kærlighed kan føre til jalousi mellem mennesker

Kærlighed kan føre til jalousi mellem mennesker

Det er trist men sandt, at mange mennesker tror, at negative følelser, såsom jalousi, er en helt normal side af kærlighed. De er slet ikke gået op for dem, at virkelig kærlighed, der er baseret på hengivenhed, respekt og medfølelse ikke har noget med negative og skadelige følelser at gøre.

Sand kærlighed gør dig sund og glad. Kærlighed, der bunder i frygt, gør begge parter ulykkelige og giver dem den tro, at det er umuligt at finde kærlighed. Det er vigtigt at forstå, at det ikke er umuligt at finde kærlighed, med mindre man bygger den på det forkerte grundlag.

5. Kærlighed er at acceptere uden at dømme.

Når du er forelsket, betyder det, at du accepterer den person, du elsker, som vedkommende er. Der er allerede for mange mennesker derude, der forsøger at ændre den person, de er forelsket i, hvilket før eller siden ender med et smerteligt tab, der kunne have været undgået. Det kunne undgås ved at være accepterende.

Det er nemt nok at acceptere de positive sider af et andet menneske, men det kan være meget svært at acceptere de negative sider. Men du må forstå, at intet menneske er perfekt, og at sand kærlighed kun opstår, når du er villig til at acceptere den person, du elsker.

Ja, det betyder at acceptere svagheder, forskellige meninger og anderledes værdier. Du er ikke den, du elsker, og vedkommende er ikke dig. I er to enkeltmennesker, der fortjener at blive accepteret uden at blive dømt. Denne accept skaber den vidunderlige følelser, forfattere og musikere over hele verden kalder ubetinget kærlighed.